Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Bibeleventyr - Det Gamle og det Nye Testamente

Bibeleventyret er et undervisningskoncept, hvor dine elever kommer gennem de centrale fortællinger i både Det Gamle og Det Nye Testamente. De hører om jødernes historie fra skabelsen og frem til tiden lige før Jesu fødsel. De hører om Jesus' liv og virke og apostlenes gerningen med at stifte nye menigheder. Det sker alt sammen gennem drama og fagter, billeder, rap og trylleri.

Det er formidling for alle sanser og giver masser af indtryk at huske med

  • Vi opbygger geografien i klasselokalet ved hjælp af billeder
  • Vi hører om bl.a. skabelsen, dommertiden og kongetiden med Saul, David og Salomon
  • Vi vandrer i fodsporene på Abraham og hans slægt
  • Vi lever os ind i Jesus liv med disciplene
  • Vi dramatisere fortællingerne om bl.a. påsken, pinseunderet og Paulus' omvendelse


Udgangspunktet er den meterhøje model af Bibelen, hvori alle bøgerne står. I de forskellige bøger gemmer sig  små ting som er med til at åbne en konkret fortælling op.

Eleverne får udleveret et illustreret elevhæfte, som de skal skrive huskeord ind i, så faktuelle oplysninger samles der. 

Rejsen gennem Det Gamle Testamente foregår i 4. klasse og strækker sig over 3 x 1½ time.
Rejsen gennem Det Ny Testamente foregår i 5. klasse og strækker sig over 3 x 1½ time.

Kirke- og kulturmedarbejderen kommer ud i klassen og medbringer alt, der skal bruges.

 

Fag: Kristendomskundskab

Målgruppe: 4.klasse Det Gamle Testamente

                      5.klasse Det Nye Testamente

Varighed: 3 x 1½ time for hvert testamente

Sæson: Hele året

Pris: gratis

Kontakt:
Mette Thybo Jensen, 23 67 41 77, mette@skivesogn.dk