
Babysalmesang
Næste hold starter tirsdag d. 2. februar 2021 kl. 10.30 i Resen Sognehus
OBS: Opstart udskudt på grund af Corona-situationen
Til babysalmesang synger vi for børnene, vugger dem i tæpper, laver fagter og bevæger os til en blanding af salmer og kendte børnesange. Vi blæser sæbebobler, lytter til musik og bruger forskellige sansestimulerende ting som farvede tørklæder, rasleinstrumenter og klokker. Vi er normalt i kirkens smukke rum, hvor der er blevet sunget gennem mange hundrede år, for kirkerummet er skabt til sang og nærvær. På grund af Coronaen, vil vi med stor sandsynlighed være i sognehuset, tage vores forholdsregler og tilpasse babysalmesangen de gældende restriktioner.
Babysalmesang er for børn mellem 2 og 10 måneder.
Vi synger i ca. 45 min. Derefter er der kaffe, te, vand, frugt, kiks og hygge, hvis man har tid og lyst.
Et forløb strækker sig over 8 gange.
Det er gratis at deltage
Tilmelding til kirke- og kulturmedarbejder Karoline Rønne på karoline@resensogn.dk
