Info i forbindelse med Corona-krisen
Gudstjenester i Resen sommer 2020
D. 18. maj gik vi ind i fase 2 af genåbningen af Danmark. Nu får vi igen lov at holde gudstjenester i kirken – vel at mærke under ændrede forhold, så vi fortsat medvirker til at bekæmpe smitte med corona-virus.
Efter 18. maj må der nu ved gudstjenester og kirkelige handlinger være 36 personer i Resen kirke, inkl. kirketjener, kirkesanger, organist og præst.
Gudstjenesterne vil til at begynde med være kortere og uden altergang.
For at man ikke skal gå forgæves, har vi i menighedsrådet besluttet, at der skal være mulighed for tilmelding til gudstjenesterne til og med 14. juni.
Tilmelding kan ske til kirke- og kulturmedarbejder Karoline Rønne
på tlf. nr. 30 58 35 35 tirsdag til fredag 8.00 – 16.00.
Er man ikke tilmeldt, kan man gå op til kirken søndag formiddag og spørge, om der er plads til flere.
Kirken i en Corona-tid
Vi kan nu undervise konfirmanderne igen, mini-konfirmanderne fra 3.B på Resen Skole får deres afslutning, og vi har genoptaget babysalmesangen. Alt sammen under hensyntagen til afstandsregler mv.
Bisættelser og barnedåb afholder vi stadig med langt færre pårørende og dåbsgæster end sædvanligt.
K.R
------------------------------------------------------------------------------
Hilsen fra Provstiudvalget
-------------------------------------------------------------------------------
Ændrede datoer for konfirmationer i Resen Kirke 2020
7. A konfirmeres lørdag d. 15. august kl. 9.00 og kl. 11.00
7. B konfirmeres søndag d. 16. august kl. 9.00 og kl. 11.00
7. C konfirmeres søndag d. 23. august kl. 9.00 og kl. 11.00
Specialklasserne konfirmeres søndag d. 30. august kl. 10.00
Datoerne er valgt, så der er mindst muligt sammenfald med byens øvrige konfirmationer.
Kalender
Søndagens andagter online
Se og hør søndagens andagter via linket nedenfor:
5. søndag efter påske - Jesper Hornstrup (Skive Kirke)
4. søndag efter påske - Mads Callesen (Skive Kirke)
Store Bededag - Helga Ørgaard (Resen Kirke)
3. søndag efter påske - Jesper Hornstrup (Skive Kirke)
2. søndag efter påske - Mads Callesen (Skive Kirke)
1. Søndag efter påske - Natalia Packert Andresen (Skive Kirke)
2. Påskedag - Helga Ørgaard (Resen Kirke)
Påskedag - Natalia Packert Andresen (Skive Kirke)
Langfredag - Mads Callesen (Skive Kirke)
Skærtorsdag - Jesper Hornstrup (Skive Kirke)
Palmesøndag - Helga Ørgaard (Resen Kirke)
Mariæ bebudelsesdag - Mads Callesen (Skive Kirke)
Midfaste - Jesper Hornstrup (Skive Kirke)
Tredje søndag i fasten - Natalia Packert Andresen (Skive Kirke)
------------------------------------------------------------------------
Søndagshilsen fra sognepræsten - 4. søndag efter påske 2020
I den græske mytologi er en kyklop en kæmpe med kun et øje.
I sagens natur er det svært for enøjede kæmper at se en sag fra flere sider.
I Karl Ove Knausgårds nyligt udkomne bog ”I kyklopernes land” skriver han:
”Det er forår i kyklopernes land. Æbletræerne blomstrer og står som hvide sejl i et hav af grønt. Himlen er blå, og over havet, som ligger blot nogle kilometer herfra hvor jeg sidder, hænger skyerne ubevægelige. Det er så smukt at det gør ondt. Og så fredeligt. Landet er fuldt af velstand, forretningerne er fulde af varer, alle har hvad de har brug for og lidt til. Alligevel er kykloperne ikke lykkelige. Mange af dem er vrede og fulde af had. Og mange af dem er bange (...). Grunden til at der er så meget had blandt kykloperne, og så meget frygt, tror jeg er enkel. Kykloperne vil ikke vide af de dele af virkeligheden, der ikke er som de ifølge dem bør være.”
Sådan skriver Knausgård.
Det kan være farligt at være ”enøjet.”
Ses virkeligheden kun fra en enkelt synsvinkel, da glemmes alt for let alt det, som kan gøre os taknemmelige. Som f.eks. naturens skønhed og den overflod af velstand, hvor er der nok til alle, om vi blot forstår at forvalte velstanden, så alle mærker den.
Måske alt dette slet og ret fortrænges, når vi bliver enøjede og ser virkeligheden fra kun én synsvinkel.
Begynder kykloperne at opfatte deres virkelighed fra flere synsvinkler, vil de få en frihed, som de lige nu ikke kender.
Dette bringer os ind i det ottende kapitel i Johannesevangeliet, hvor Kristus siger: ”Sandheden skal gøre jer frie.”
At sandheden gør os frie, det erfarer vi utallige gange i vores liv.
Er et menneske selv klar over, at han eller hun er ramt af svær sygdom, og vil ingen andre være ærlige og erkende sygdommens alvor, da bliver den sygdomsramte tilmed usigeligt ensom.
Mens en vilje til at være ærlige sammen kan give en frihed til både den syge og til de raske.
Sandhed giver en frihed, som løgn ikke giver.
Den virkelighed, vi lever i, er nuanceret og kompleks.
Er vi syge, er sygdommen aldrig det eneste, der er at sige om os og vores liv.
Vi er andet og mere end vores diagnoser.
Har vi fejlet og svigtet, er ej heller det det eneste, der er at sige om os.
Vi er andet og mere end det, vi skammer os over.
Flere øjne skal hjælpe hinanden med at se, når sandheden skal have plads i vores liv.
Lever vi som enøjede kæmper, er der MEGET, vi ikke får med.
Med til sandheden hører, at lige nu er det forår.
Covid 19 kan forhindre os i meget – men ikke i at gå ud og se, høre og mærke, at nu er foråret her.
God søndag
H.Ø.
Søndagshilsen fra sognepræsten - 3. søndag efter påske 2020
”Skal vi være dus?”
Et spørgsmål som dette høres efterhånden sjældent.
Spørgsmålet havde relevans, dengang ikke alle sagde du til alle.
Det var almindeligt at tiltale et andet menneske ved at sige ”De.”
Det var en tiltaleform, der blev brugt, når der skulle udtrykkes en høflig, respektfuld distance til mennesker, som man enten ikke kendte, eller som man ikke var fortrolig med. Og som man hverken skulle eller måtte mase sig ind på.
Nogle savner brugen af denne tiltaleform – netop fordi den udtrykker høflig, respektfuld distance.
Andre gør ikke.
For det er ikke en tiltaleform, som var almindelig i alle samfundslag og miljøer.
For os, der voksede op, hvor man også dengang sagde ”du” til alle, er det rart at slippe for at overveje, hvor man siger ”du,” og hvor man siger ”De.”
Der er andre måder at udtrykke respekt, høflighed og distance på.
Der var og er et forhold, hvor vi alle altid kan sige ”du.”
Det er i forholdet til Kristus.
I kristendomen er Gud en, vi er fortrolig med – aldrig en, som vi skal holde os på afstand af med høflig distance.
I salmen ”At sige verden ret farvel” (nr. 538 i salmebogen) skriver Grundtvig:
”Kom i den sidste nattevagt
i en af mine kæres dragt,
og sæt dig ved min side,
og tal med mig, som ven med ven,
om, hvor vi snart skal ses igen og
glemme al vor kvide!
……..
O, lad mig i min sidste stund
det høre af din egen mund,
som Ånd og liv kan tale,
hvor godt der er i himmerig,
og at du stol har sat til mig
i dine lyse sale!”
Det er Jesus, som der her siges ”du” til.
Salmen indeholder en bøn om, at Kristus vil komme og være hos mig, når jeg skal dø – gerne ved at sende en af mine kære i sit sted!
Jesus, fortæl, at du har sat en stol til mig i dine lyse sale!
Fortæl, at vi er ventede i din fars hus med de mange boliger.
Det er svært at sige farvel til verden.
Det kan være ubærligt.
Det kan være frygteligt at miste.
Det kan være helt ubærligt at sige farvel til et højt elsket menneske.
Selv det største evighedshåb befrier os ikke for savnet.
Og dog er det en hjælp at leve i tillid til, at der er en plads til os i Guds hus med de mange boliger.
God søndag.
H.Ø
Søndagshilsen fra sognepræsten - Anden søndag efter påske 2020
”Vores liv er som en sætning, der ikke er fuldført.”
Sådan sagde en præst i folkekirken en forårssøndag i 1944.
Der var konfirmation i kirken den dag og mon ikke både konfirmanderne og deres pårørende har nikket ”Ja” til påstanden om, at vores liv er som en sætning eller som en fortælling, der ikke er fuldført. Vi står jo midt i det og vi ved ikke, hvordan livet vil forme sig fremover.
Skulle nogen tro, at præsten derefter sagde til konfirmanderne, at nu var det så deres opgave at fuldføre sætningen eller fortællingen, så må man tro om igen.
Derimod blev der sagt, at de sidste ord, de ord, som skal give hele sætningen mening - dem kan vi slet ikke selv sige!
Samme søndag hørte konfirmanderne og deres familier, at Jesus siger, at han er deres hyrde.
Hvad mon de tænkte, da de hørte det?
Og hvad tænker vi?
At Jesus er vores hyrde, det giver vel kun mening for den, som har brug for en hyrde?
Er man stærk og klog og mestrer man i det store og hele sit eget liv, hvem har så brug for en hyrde?
At Jesus er som en hyrde for os, giver vist kun mening for den, som ikke selv kan finde vej i sit eget liv; der hvor nøden og angsten og nederlaget er så overvældende, at man ikke kan andet end at råbe om hjælp.
Måske vi tænker på angst, nød og nederlag som udtryk for, at Gud er fraværende.
I virkeligheden er vi her Gud nærmere, end vi selv ved.
Fordi vi her råber efter ham.
Gud lader sig finde ved at lade sig savne.
Som den fortabte søn først for alvor fandt sin far, da han begyndte at længes efter ham.
Er vores liv som en sætning, der ikke er fuldført, har Kristus de ord, som vi ikke kan sige til os selv og som skal siges til os af en anden, om vi skal kunne høre dem:
Siger vi, at vi har fejlet og svigtet, svarer Kristus: ”I er tilgivet.”
Siger vi, at vi ikke er værd at elske, svarer han: ”I er Guds elskede børn.”
Siger vi, at vi er frygter døden, svarer han: ”Jeg lever og I skal leve.”
Siger vi, at vi er bange, svarer han: ”Frygt ikke.”
Springer vi tilbage til konfirmanderne i 1944 ønskede den pågældende præst alt det bedste for dem: At de må komme ud på kanten af livet, hvor de råber på Gud!
Og at de her må høre de ord, som mennesker ikke bare kan sige til sig selv.
Ovenstående er ikke mindre aktuelt i dag end i 1944.
Ingen af os havde vist forestillet sig, at en verdensomspændende pandemi skulle blive så påtrængende - her hos os.
Tænk, at sådan en lille virus – usynlig for det blotte øje – er så stærk, at den kan lamme vores samfund.
Sådan en lille smitsom, påtrængende mikroorganisme har stor magt – men den kan ikke forhindre os i at spørge efter Gud.
Måske mange oplever, at vores liv – nu mere end ellers - ligner en sætning uden fuldendelse. For vi aner ikke, hvordan det her skal gå; hvor længe det vil vare og hvor vidtrækkende konsekvenser, det får.
Måske vi i denne tid opdager, hvad der for alvor er væsentligt i vores liv?
Savn giver os nye øjne at se med.
God søndag til jer alle.
H.Ø
Kirkeblad
Minikonfirmander
